I slutningen af 80’erne fik et par unge gutter den idé, at ansøge om 2 timer i Vissenbjerg Hallen. De ville gerne dyrke deres ynglings passion - "indendørs hockey" - som de spillede så ofte de kunne, når de havde gymnastik i skolen.
Tiden fik de (den ingen ville have, sent om aftenen), og en gang hver uge mødtes de, for at have det sjovt med den lille hullede hvide bold og løbe rundt som nogle gale.
Hvad de ikke vidste var, at spillet hed floorball og at det de startede, skulle udvikle sig til en klub der bl.a. skulle blande sig i Danmarks øverste liga.
I dag ser Fighting Rats anderledes ud. Selvom klubben gennem tiden udviklede sig fra en lidt useriøs til seriøs klub, er ånden dog fra dengang bevaret. Klubben har været oppe og spille i den bedste danske række, men skærpet konkurrence bragte holdet i 1. division. Herefter gik det helt galt. Klubben røg i uføre grundet en bestyrelse, som kastede alt hvad de havde i hænderne, og kræfterne i klubben har siden forsøgt at samle trådende. Problemer medførte, at klubben måtte trække sit hold i 1. division og det betød, at klubbens 1. hold blev sendt ned i laveste række 3. division.
Der er i dag kun et 1. hold, men der er plads til alle, så du skal ikke holde dig tilbage.
Drivkraften i klubben er nemlig, at man i første omgang spiller for at havde det sjovt !!! Dette, sammen med den seriøsitet der naturligvis også skal være til stede, gør at vi helt sikkert vil være på floorball landkortet mange mange år endnu !!!